Søren

Både Den polske lykkejæger (bog 5) og Den finske patriot (bog 4) har fælles træk der gør jeg ikke behøver læse de første 3 bøger i serien: Godt tænkt overordnet tema/plot/ide men plat, og ofte dovent, skrevet fortælling. Det gælder karakterenes personligheder, dybe, talemåder. Læg hertil at selve sluthandlingen ofte virker både påklistret og færdiggjort to sekunder i trykkedeadline og uden redaktion.